Pludselig død i nærmeste familie kan slå ALLE ud af kurs… Også mig. Derfor blev jeg lige tavs for en stund, men nu er jeg tilbage.

I forbindelse med denne voldsomme oplevelse, stødte jeg tilfældigt på 2 ordsprog, der på forunderlig vis, kom til at give mening og fik betydning for mig.

Der er revner i alt. Det er derfor lyset kommer ind.

I rigtig mange ting i livet, prøver jeg at finde en eller anden form for mening. Ikke i alting, men i det der er vigtigt for mig. Det giver umiddelbart på ingen måde mening, at et menneske vælger at tage sit eget liv… på INGEN måde… eller gør det? Der vil ALTID være en mening i et selvmord, for den der gør det og når det ikke giver mening for mig, er det nok mest af alt fordi JEG mister, jeg savner, jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort en forskel og jeg ville ønske, at det IKKE gav mening for ham… men det gjorde det. For ham var det en flugt fra et formentligt langt liv med en TOTALT invaliderende sygdom… og jeg skal ikke dømme… men måske jeg kan lære.

Hvad gav det ordsprog mig så?

En påmindelse om, at der midt i sorgen alligevel vil være lys for enden af tunnelen. Sorgen og savnet vil aldrig forsvinde, men på et eller andet tidspunkt i fremtiden vil den ulidelige smerte, vi er i lige nu, blive til at bære… Vi VIL lære at leve med den. Sådan ER det… Det ved vi med sikkerhed. Vi ved ikke præcist hvornår, men det sker. Der ER lys for enden af tunnelen.  

Målet er ikke at leve evigt. Målet er at skabe minder, der gør.

Vi lever ikke evigt. Vi VIL dø på et tidspunkt. Det var den gave vi fik med, da vi blev født. Sådan ER det… Det ved vi med sikkerhed. Vi ved ikke præcist hvornår, men det sker. Spørgsmål til dig er så, hvad du vil have ud af det liv du har?

Jeg har for længst besluttet, at jeg under ingen omstændigheder vil ligge på mit dødsleje og tænke: Hvorfor gjorde jeg ikke det? Faktisk kan det være en god øvelse i forhold til at beslutte, hvad du VIL opleve i dit liv og ikke mindst hvilke følelser, som du selv har indflydelse på, du ønsker. Skal det være had, frustration og vrede eller glæde, frihed og kærlighed? Prøv det! Hvorfor gjorde jeg ikke…?

Der er et gammelt ordsprog, som jeg fik med i min opvækst; Du skal behandle andre, som du gerne selv vil behandles… Ja ja… Men jeg behøver jo ikke, at elske alle. Jeg må gerne nøjes med at være høflig… og så gå videre. Jeg behøver ikke, at give omsorg til ALLE jeg møder. Det er okay at gå forbi… OGSÅ forbi ham, der sover på gaden med et plastikbæger til penge foran sig. Jeg MÅ gerne! Hvis jeg ikke bare går forbi, skal det være fordi det føles rigtigt… ikke fordi jeg synes, at jeg SKAL eller for at slippe for en nagende følelse af dårlig samvittighed efterfulgt af tanken; Jeg BURDE!

Hvordan kommer du så frem til de gode følelser, hvis du ikke allerede har dem? Svaret lyder let og simpelt… Du skal simpelthen fjerne det, der forstyrrer dit glade liv. Leg lige med her… Se dig omkring hvor du sidder. Hvor mange ting omkring dig er blå? Tæl engang… Hvor mange? Godt… Hold nu blikket her på teksten og tænk over, hvor mange gule ting du så… Vi får det vi kigger efter. Led efter de ”blå ting”, altså de gode oplevelser og følelser, du gerne vil have og de mennesker, du ikke vil undvære i dit liv… og lad alle ”de gule” være usynlige. Skil dig af med ”de gule” ting og mennesker, hvis det eller de forstyrrer dit glade liv. Opvask og gulvvask KAN være både hyggeligt og let, når grundfølelsen er glæde.

Nu tænker du måske; Jamen, jeg skal da ikke være lalleglad, egoistisk og ligeglad med andre mennesker, men tror du, at du ville blive det, af at give slip på det eller dem, der forstyrrer eller måske ligefrem forpester dit liv? Nej, vel…

Fortæl dem du elsker, at du elsker dem og brug din energi netop på dem. Du har måske allerede opdaget, at glæden ved at give noget til dem du elsker, er langt større end at modtage.

Ved at søge de gode følelser… og kun derved, kan du bedst af alt passe på dig selv. Er det ikke din følelse lige nu og oplever du ikke, at du kan komme dertil, så søg hjælp og få skabt de minder, der holder evigt!

Livet er fantastisk! Føles der anderledes, må vi gøre noget ved det!