Jeg har fået en killing. Han er knapt 5 mdr. gammel nu og fræk som ind i H*******. Han er sort/hvid, som sin mor. Har 2 sort/hvide brødre og en gråstribet søster, der ligner faderen… Og så har han har TOTALT lukkede ører. Han hopper lodret op i luften præcist som Tigerdyret i Peter Plys og så er han hurtig som geparden, når han laver ulykker og mærker, at ”tampen brænder”. Han FORTSÆTTER med at gøre ALT det han ikke må og det han GERNE må, gider han ikke.

Kattens adfærd har da godt nok sat nogle tanker i gang. Jeg har efterhånden haft en del katte gennem mit liv, men hvorfor i ALVERDEN er netop den her killing så meget anderledes, end de andre jeg har haft?

”Hvad har din skøre killing med mig og gøre?”, kan du tænke, men det skal jeg nok komme tilbage til. Det kommer til at give lang mere mening, end du tror.

Tilbage til killingen. Hans mor døde desværre, da han var knapt 10 uger gammel og altså godt 2 uger tidligere end man almindeligvis tager en killing fra moderen. Hans søskende blev én efter én afhentet af de respektive ”forældre”, så han skulle selvfølgelig det samme. Socialisering er en vigtig del af en killings liv, men det kræver, at der ER nogle at socialisere med og han gik snart alene i en stald uden både mor og søskende.

Jeg snakkede med dyrlægen: ”Ja, for søren. Hent ham, men forvent, at han bliver mere knyttet til dig end almindeligt. Du kommer til at overtage rollen som hans mor”. De første 2 uger lå han næsten på mine skuldre og suttede i ALT, der var folder i. Ret hurtigt fandt jeg ud af at sætte ham til madskålen, når han begyndte at sutte og så spiste han. Når han var færdig med det, kom han tilbage og ville op. Nu handlede det om tryghed, varme og kærlighed… og mere sutteri (læs hygge).

Han var med ALLE steder på nær i soveværelset. Min kæreste har en moderat allergi, men jeg sov selvfølgelig med killingen på gulvet i stuen de første 2 uger. Verden omkring os sov pga. Corona, så vi havde masser af tid… sammen. Som sagt var han med ALLE steder… også i bad. Jep… I bad… Han stod med under bruseren. Døren til badeværelset stod selvfølgelig altid lidt åben fordi hans kattebakke var/er derude. Hvis jeg var på badeværelset og var kommet til at lukke døren bag mig, STOR tudede han. Jeg måtte under INGEN omstændigheder gå fra ham. Måske skal jeg lige nævne, at en kat på 10 – 12 uger er ca. 9 – 12 mdr. gammel i menneskeår.

Har du børn? Kan du genkende noget i det her? Læs lige ovenstående igen og tænk så på ”Lille Peter” FØR dagplejen/vuggestuen og opstart på samme – knyttet særligt til mor, fordi hun har båret ”Peter” i maven, så han kender alle hendes lyde og bevægelser. Han ammer måske og alle ved, at amning ikke kun er mad… det er også tryghed. Mor var der ALTID, for hun har gået hjemme på barsel og måske forældreorlov. Har i tænkt over, hvorfor far til STOR stolthed for ham selv og STOR selvbebrejdelse for mor, afleverer ”Peter” i dagplejen/vuggesten uden de mindste problemer? Ja, ikk? De mødre… de er SÅ pylret. Hvis far holder forældreorlov, når mor ER startet på jobbet, bliver det på forunderlig vis anderledes.

Tilbage til killingen… Normalt reagerer en killing på eksempelvis høje lyde, skrattende lyde (f.eks. stanniol der bliver krøllet sammen), stærke lugte (citronskræller, cayennepeber, kanel etc.) og ikke mindst vand. Typisk når man skal opdrage en killing, bruger man netop vand i en forstøver og sprøjter lidt i hovedet. Vil du ikke have naboens kat i din have, er et godt råd, at sprøjte vand efter den med en vandslange. Katte kan IKKE lide vand!

Jeg vil absolut IKKE have katte på mit bord. Hverken køkken, spise eller sofabord. Jeg får helt kuldegysninger ved tanken om en kat, der tripper rund på samme bord, som jeg skal spise mad ved. Den kommer måske lige fra kattebakken med… nej UFF! så… Mine killinger er opdraget med et bestemt NEJ og et støvsprøjt af frisk vand i hovedet. Her plejer killinger at blive forskrækket, hoppe ned, kigge op og så se både fortørnet og undrende ud. Det plejer at ske et par gange, men ret hurtigt finder den ud af, at det at gå på et bord betyder ubehageligt vand i hovedet. Derfor stopper det… men ikke ham her. Han er TOTALT ligeglad. Ryster lidt på hovedet, kigger mig DYBT i øjnene og daffer videre hen over bordet. Så udbryder jeg et ”NEJ!”… ingen reaktion. Så et ”HALLO!”… ingen reaktion og så et vredt – og måske et lidt højt ”NED!”. Her plejer han at stoppe lidt op og OVERVEJE, om jeg får lov til at bestemme denne gang.

Det ender som regel med, at jeg går hen imod ham, for at løfte ham ned, men inden jeg når så langt, er han lynhurtigt sprunget ned og har gemt sig. Når vi får øjenkontakt dukker han hovedet, som om jeg plejer at banke ham. Her ser han så måske lidt undren i mine øjne og vel også lidt dårlig samvittighed over, at have været lidt hård i tonen. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, hvornår vores ”kamp” er slut. Han kommer nemlig pludselig smygende rundt om mine ben og ”snakker”, som om han siger undskyld… og så står jeg dér.

Andre gode råd til opdragelse af katte; Forskræk din kat med høje lyde, når den gør noget, den ikke må. Læg stanniol på de borde, han ikke må gå på og drys stærke dufte/lugte i dine potteplanter, hvis den graver i jorden… ALT er prøvet! Han end ikke løfter hovedet på høje lyde eller ”dummies”, der lander lige ved siden af ham. Stanniol er det FEDESTE legetøj og TILTRÆKKER ”bæstet” og kanel dufter tilsyneladende usandsynligt godt… ligesom citronspåner er spændende at kradse op fra urtepotterne med MERE jord på gulvet og i vindueskarmen til følge.

Det ”eneste” der med sikkerhed kan bryde alle ulykker, er godbidder ELLER det aller, aller bedste han ved… en fyldt trillebør… med affald fra kaninburet. Jep… Hø og spåner med kaninens… Hø er FEEEEDT!!! – tørt eller vådt gør da ingen forskel. En killing der konstant laver ulykker keder sig, siges der, men… Hvad skal jeg med dansende bolde med fjer, når der både er sko og støvler i sigte? Måske jeg lige skal tilføje, at en kat på knapt 5 mdr. er ca. 4 – 6 år i menneskeår.

Husker du den tidligere omtalte ”Lille Peter”. Forestil dig lige, at dette billede udspiller sig i børnehaven. ”Lille Peters” optrin lige for øjnene af en ung og måske nyuddannet pædagog – nyuddannet her betyder bare, med det idealistiske billede på god opdragelse i behold. Du er lige kommet ind af døren. Er træt efter en lang og måske hård dag på jobbet og så… ”Katten på bordet”.

Nej! Peters ”optræden” i børnehaven har jeg ikke HELT løsningen på i den her blog, men læs med. Måske bliver du klogere alligevel.

Min killing er født og har levet de første 2 måneder (0 – 8 mdr. i menneskeår) i en stald med heste. Den første tid var han sammen med sin mor og søskende i en boks, der blev brugt som kontor. Kontor betyder et bord med computer og en dertil hørende stol – som man kunne ”file negle” på. 2 reoler med tomme kasser… nogle endda i pap, som man kunne kravle op i… HELT op. På gulvet lå der ridestøvler og kondisko, gamle hestedækner og hø. I boksene ved siden af – med hestene – blev der vrinsket og der blev skovlet (høje lyde) stærkt ildelugtende hestepærer og urin. Boksene blev spulet med vand og da killingerne var store nok til at komme ud fra ”kontoret”, var det FEEEDT at hoppe i trillebøren med halm til hestene. Halmen INDE ved hesten hang HØJT oppe for en killing, men er der vilje, er der vej. Flyttede hesten benet, var det vigtigt at komme væk i en fart. Fangede du det? Katten er et ”produkt” af det, han kommer af… Længere er den ikke.

Hvordan kan jeg SÅ opdrage ham? Kan jeg RÅBE af ham? Ja, det kan jeg godt, men det virker højst sandsynligt ikke… og mit humør bliver helt sikkert heller ikke et bedre af det. Kan jeg SLÅ ham? Sagtens… med risiko for at han bliver bange for mig og i det hele taget bliver en sky og angst kat. Kan jeg give ham stuearrest… lukke ham ind i et lille rum/skab? Tja… han vil HELT sikkert gøre alt hvad han kan for at komme ud, når han har været der længe nok… måske på bekostning af ødelagte ting og resultatet er nok ”bare” en DYBT frustreret kat. Han ANER jo ikke, hvorfor han blev lukket ind…

… Men havd F***** skal jeg SÅ gøre? Spørg dig selv, hvornår og hvordan DU har lyst til at lære nyt. Hvad skal der til? Vil du lære noget der tilsyneladende er kedeligt? Og lærer du bedst, hvis din underviser slår dig over fingrene, hvis du svarer forkert? Nej vel…

Min killing, ”Lille Peter”… Og DU er et ”produkt” af det de/du kommer af. Den genetik du er født med, har indflydelse på udseende og i nogle tilfælde også dit fysiske velbefindende. De omgivelser/den egn/det miljø du er opvokset i, har bl.a. indflydelse på, hvordan du agerer i forskellige sammenhænge. Den omsorg, kærlighed og anerkendelse du har fået – eller mangel på samme – har indflydelse på, hvordan du trives mentalt. Den opdragelse du har fået har præget dine normer og værdier… på godt og ondt.

Er du den udgave af dig selv, som du ønsker at være? Har du reaktioner, som du ikke forstår? Handler du på den måde, du gerne vil… også når du er presset? Er du det sted, hvor du gerne vil være? Kan du overhovedet mærke dig selv?

Præcist… Af og til må vi orienterer os i bakspejlet, for at kunne koncentrerer os om at køre forsvarligt og sikkert frem til vores destination. Vi ønsker ikke at ramme nogle på vejen, men hør… går der nogle på vejen, som du ikke tør eller kan få øjenkontakt med, risikerer du, at du pludselig og HELT uventet, tromler dem ned. Jeg lover dig… du kommer ikke til at hænge i bakspejlet. Der er 5 eller 6 gear fremad. Der er ét frigear, hvor du kan holde pause på vejen… og der er kun ét bakgear.

Pas på dig selv!