Skoler og arbejdspladser lukker ned. Vi SKAL blive hjemme og herved opdager vi, at vi har fået en gave, bliver der sagt på TV.

Hjemme i den lille familie har man nemlig opdaget, at vi nu har fået tid til RIGTIG at være sammen med børnene. Familierne… ja også de kendte, bliver interviewet. Med stort smil på læben siger de;  

”Nu, hvor vi er mere hjemme hele tiden, kan vi fokusere mere på familien og gøre de ting, vi ikke har tid til i hverdagen”. De siger ordene samtid med, at vi ser skønne, skønne familiebilleder. Børnene har fået serveret hjemmebagte boller. De hygger med mor og far i sofaen eller med brætspil ved spisebordet? Vi ser den helt igennem idylliske kernefamilie med TOTALT overskud.

Hvad F***** er der så galt med mig, når jeg har lyst til at bide hovedet af BÅDE kæresten og ungerne? De irriterer mig og kræver mig HELE tiden.

Når jeg handler, er dem i køen foran mig i supermarkedet VILDT langsomme og de fatter da SLET ingenting. ”NEJ, pigen vil IKKE have dine kontanter og skærmen er til, for at du IKKE skal stå med næsen helt oppe i hendes ansigt, for at spørge om den er økologisk. Dem bagved mig står nu i øvrigt også ALT for tæt på. Hans ene sko er jo ca. 5 cm længere fremme end den fine linje, butikken har lavet, netop for at også DU skulle forstå, hvor du skal stå i køen. Jeg har INGEN tålmodighed med medbilisterne på vejen hjem fra handlen. ”KOM NU FREMAD FOR F*****!”

Hvad er det, at JEG ikke har fået øje på, tænker jeg foran fjernsynet? Det er jo én lang weekend det her. Vi skal jo hygge os… ligesom alle de andre…

Jeg hører det dagligt og reaktionen ER helt normalt, under de omstændigheder vi oplever i hele verden lige nu… Og her kommer forklaringen… også for dig, der hverken har kæreste eller børn, dig der har gået ledig inden corona og COVID-19 blev kendte begreber og for dig der er på efterløn eller pension. ALLE har lige nu ret til at være dybt frustrerede og yderst let antændelige.

Det er IKKE weekend. Weekenden er dejlig, fordi det er en pause fra den travle hverdag vi har… arbejde eller andre aktiviteter. Weekenden er dejlig, fordi vi har frit valg på alle hylder. Vi er frie mennesker med ret til at lave ingenting… eller alting.

Lige nu er vi IKKE frie. Vi er fastlåste hjemme og ikke mindst er vi det, der kan sætte ALLE mennesker i dyb krise… Vi er truet på livet! Vi kan dø af det her!

Og som om det ikke var nok, er det ikke bare os selv, der er truet. Det er også alle de mennesker vi elsker. Vi er reelt truet på vores eksistens og lever samtid i frygten for at miste vores børn, forældre, ægtefælle… Det ER vores virkelighed lige nu. Det er ikke en science fiction film, som vi kan slukke for.

Vores urinstinkter siger FLYGT eller KÆMP, men vi KAN ikke flygte. Vi kan prøve at løbe, men det er panden mod en mur. Vi kan ikke løbe fra truslen. Vi kan prøve at kæmpe, men kampen er ulige… og netop DERFOR bliver kampen mod dem vi ER omkring… dem der er omkring os… i supermarkedet, på vejen og hjemme.

Vi føler os magtesløse, hjælpeløse og nogle føler sig måske også pludselig identitetsløse. Der ER nogle, der har mistet jobbet. Jobbet, de kan have bestridt i mere end 20 år. Jobbet der gjorde, at de længe har kaldte sig: ”Ekspedient”, ”Lagerchef”, ”Selvstændig” eller noget helt fjerde. En titel, der har givet identitet. ”Jeg er…”

Vi er selvfølgelig stadig mor, far, søster, bror, mand, kone eller hvilke relationer vi er i, men identiteten på jobbet fylder mere end halvdelen af vores vågne timer.

Der er et godt gammel ordsprog, der hedder; Når krybben er tom, bides hestene. Vores krybbe er ikke tom. Vi mangler ikke mad. Vi mangler tryghed og tryghed er for vores mentale sundhed og overlevelse lige så vigtig som mad er for den fysiske. Vi ER truet på vores eksistens. Vi er bange, bekymrede, angste… Så vi bides.

Hvad kan vi så gøre lige nu?

Start dagen med at bestemme dig for at gøre noget, der almindeligvis gør dig glad. Gå en tur i skoven, sæt dig med en bog, brug en time på badeværelset med at ordne fødder, negle eller… Du ved bedst, hvad der får dig til at stresse af og lade op. Det må MEGET gerne være noget du først kan/skal gøre senere på dagen, noget du kan se frem til. Sæt tidspunkt på og GØR det så. Din aftale med DIG er MINDST lige så vigtig, som dine aftaler med andre. Du vil opdage, at du dels får et bedre humør, men du får helt sikkert også mere overskud til de andre omkring dig.

Tål nu lige, hvis du kommer til at vrisse og tål at de mennesker, der er omkring dig, gør det samme. Tag en dyb indånding og sig det så højt. Ikke som overskriften her ”Hold op med at snerrer af mig!”. Hold den, som vi populært siger, hjemme hos dig selv. Tag udgangspunkt i dig selv. ”Jeg ved godt, at jeg snerrer og det er faktisk ikke okay”… og stop der. Ikke noget MEN… Vil du absolut sige mere, skal det være undskyld.

Det ER selvfølgelig okay at sige fra overfor en anden… at sætte grænser for dig selv, men lad nu ordene komme ud af munden med respekt, forståelse og gerne anerkendelse… Og stadigvæk, hold den hjemme hos dig selv. Vi får INTET ud af at starte en sætning med; DU skal, DU er osv. Prøv i stedet;

”Jeg ved godt, at vi alle er presset lige nu. Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi prøvede, om vi kunne ændre stemningen mellem os. Vi skal igennem det her sammen”.

Held og lykke derude… og pas nu godt på jer selv og hinanden.